Min Forening – En app til at styre kommunikationen.
For at lette kommunikationen internt i klubben, har vi valgt at gå med ‘MinForening’. Det er en app til mobilen, hvor vi opretter træningspas, konkurrencer, møder og kommunikerer med hinanden.
På denne måde kan vi give beskeder til de springere/forældre der skal have besked vedrørende konkurrencer o.a.
Ligeledes kan i forældre, give beskeder til trænere/bestyrelse uden at indblande hele klubben.
Der er også mulighed for at betale kontingent, konkurrencegebyr, merchandise og andet, via mobilepay.
App’en er gratis for alle at bruge. Der er kun 1,5 sekund reklame i opstarten af app’en.
Derfor skal vi bede jer alle om at følge dette link, gå ned i bunden og oprette jer i MinForening. Download app’en og opret jer og jeres barn som beskrevet under linket.
Her er beskrevet hvordan i opretter/tilknytter jeres barn til jeres profil:
Ved at tilknytte et barn til din bruger kan du som forælder styre aktiviteter på vegne af dit barn. Du kan også vælge at følge et barn og dermed blot få overblikket over dit barns aktiviteter.
- Navigér til dit aktivitetshjul længst til venstre nederst på skærmen.
- Tryk derefter på dit navn i toppen af skærmen, hvorefter et vindue åbner op.
- I bunden af vinduet trykker du på knappen +Tilføj person.
- Nederst på siden findes knapperne Følg person, Opret Barn og Tilføj barn.
Følg person: Her kan du få overblik over din samlevers eller anden persons aktiviteter.
Opret barn: Her kan du administrere aktiviteter for et barn, der tilknyttes din brugerprofil.
Tilføj barn: Her kan du følge og administrere aktiviteter for et barn, der har eget brugerlogin.