Lundtofte Trampolinklub

    Lundtofte Trampolinklub blev stiftet den 12. september 1972 af Søren Svorin og nogle forældre til børn på Lundtofte Skole. Forud for dette havde "klubben" eksisteret som "interessegruppe for børn og unge" fra midten af januar 1970.

Klubbens formål er at fremme interessen for trampolinsporten, samt at give springerne færdigheder i trampolinspring.
Klubbens hjemsted er Lyngby Tårbæk Kommune; og vi træner i Lundtoftehallen.
Lundtofte Trampolinklub er medlem af Danmarks Gymnastik Forbund (DGF) under Danmarks Idrætsforbund (DIF).

    Medlemsmæssigt har der gennem årene været op- og nedgangstider.I en periode havde vi over 50 medlemmer. For tiden har vi over 35 springere fra 10 år og opefter.
    Da vi startede, have vi to træningsgange om ugen; men trænernes almindelige arbejdstid gjorde, at vi i mange år kun havde en ugentlig træningstid. Og det var fredag aften.
   Nu springer vi om onsdagen og om fredagen.


Klubben råder for tiden over 9 trampoliner med tilhørende endestativer og måtter. Vi har "Bungy-jump"-sele.

Hvis du 10 år eller derover og interesseret i at gå til trampolin, så kan du efter aftale komme ned i Lundtoftehallen til en prøvetime
en fredag mellem 17.30 og 19.30.
.
.

Vi har desværre ikke plads på holdene for tiden.

.
.

.


Og så lidt alment om trampolinsporten.

Det næste afsnit er direkte taget fra Gymnastikforbundets hjemmeside.
De skriver om TRAMPOLIN:



Hvad er Trampolin:
 Trampolinspring er spring i "den store trampolin", som er en elastisk dug udspændt på en metalramme på ca. 4 x 6 m. Trampolin er en selvstændig sport og må ikke forveksles med spring i trampetten (minitrampolinen), som bruges i nogle af DGF’s øvrige aktiviteter.
Trampolin er frit svæv i luften i en brøkdel af et sekund under udfoldelse af total kropsbeherskelse. Trampolin er rotation, styrke, balance og elegance. Trampolin er en konditionskrævende sport, hvor en øvelse består af 10 forskellige spring udført på ca. 15 sekunder for den rutinerede springer.

Det er sagt om trampolin: "Det er let at gå i gang med, vanskeligt at beherske, umulig at holde op med igen!".

Hvem kan dyrke trampolin:
Trampolin kan dyrkes af børn og voksne i alle aldre uanset niveau. Trampolintræningen er ikke opsplittet i køn, men dyrkes af både piger og drenge på samme hold. Til konkurrencer springes der dog kønsopdelt.

Hvad kræves for at komme i gang:
En trampolin, en uddannet instruktør og lidt gulvplads i en hal. Som opstartshjælp kan trampoliner lejes af TRAMP-udvalget og uddannelse sker på et trampolinkursus under DGF.

Discipliner:
Der springes individuelt, synkront eller hold.

Trampolin uden konkurrenceindhold:
Fællestræninger – fordelt over hele landet.
Fanølejre - en ugens sommerlejr i sommerferien på Fanø. I alt 3 uger for forskellige aldersgrupper.

Trampolin med lavt konkurrenceindhold:
Klubtræf - et Cup-stævne for hele foreningen bestående af 3 stævner.

Konkurrencer:
DanCup - en Cup-konkurrence bestående af 5 delkonkurrencer, hvoraf 1 er synkronkonkurrence.
Danske mesterskaber – individuelt, synkront og for hold.

Elite:
Landsholdsgruppe.
Juniorgruppe.
Talentgrupper.

TRAMP-udvalget:
Før 1. januar 1999 var TRAMP-udvalget en del af Dansk Trampolin Forbund, som var et selvstændigt specialforbund under DIF. I forbindelse med fusion af det internationale trampolinforbund (FIT) og det internationale gymnastikforbund (FIG) med udgangen af 1998 måtte de nationale forbund også fusionere, og DGF og DTrF indgik en fusion pr. 1. januar 1999. Strukturen fra det oprindelige Trampolinforbund er videreført i DGF, hvor TRAMP-udvalget udgør den oprindelige Hovedbestyrelse. Under TRAMP-udvalget findes 5 underudvalg med hvert sit ansvarsområde.
Yderligere information:
Vil du vide mere om trampolinspring, kan du kontakte et medlem af TRAMP-udvalget eller kontakte Danmarks Gymnastik Forbund, hvor du kan rekvirere vores aktivitetsfolder, som indeholder alle relevante oplysninger om trampolinsporten.
 
 
 
 
 

Opdateret d. 5.9.2013